Vodroff Tværgade 5B 1. sal, 1909 Frederiksberg

Telefon: 40 25 91 56 mail: vivihollaender@gmail.com​​

SEXAFHÆNGIGHED

” Hjælp, Jeg er afhængig af porno på nettet og vil gerne bestille en tid hurtigst muligt” – Så kortfattet var hans mail og han fik den første ledige tid.


Nu sad han overfor mig, en ung nydelig mand sidst i tyverne, lidt beklemt ved situationen. Den indledende snak løsnede lidt for tungebåndet og han fortalte om sit problem: At han nogle gange lod sig rive med af en overvældende trang til at onanere og han havde fundet ud af, at ved hjælp af pornografiske billeder på nettet kunne han hurtigere få det overstået. Bagefter skammede han sig dybt og lovede sig selv, at det aldrig skulle ske mere.


Han havde en dejlig kæreste, som han elskede og hun nægtede ham aldrig noget seksuelt. De havde ofte sex og deres forhold var i det hele taget velfungerende, men han havde dårlig samvittighed over at være hende ”utro” .


Jeg spurgte ham selvfølgelig, hvor meget pornoen og onanien fyldte i hans liv, og blev noget overrasket, da han svarede, at der gik 2-3 mdr. imellem og det varede ca. 10 min. Pr. gang..!


Diagnosen sexafhængig var dermed aflyst, og i stedet prøvede jeg at finde årsagen til hans skam og skyld. Tilsyneladende var der ikke noget at komme efter – hverken i hans opvækst eller seksuelle ballast. Han var og blev en helt almindelig sund og rask ung mand, der blot havde fået den fikse ide, at onani og brug af porno ikke hørte til et parforhold. Man burde have nok i hinanden.

Samtalen udviklede sig herefter til almindelig seksualoplysning omkring forskellen på sex med sin partner og sex med sig selv. At det ene ikke nødvendigvis skal erstatte det andet, og så længe han ikke foretrak onanien frem for sin kæreste, var det kun sundhedstegn, at lysten også meldte sig, når hun ikke lige var i nærheden. Dejlig sex med partneren kan ligefrem øge lyst til onani, fordi de frække oplevelser rumsterer i baghovedet og vækker lystfølelsen igen og igen.

Den unge mands lettelse var tydelig. Vi fik også en snak om hans brug af porno, som jo hverken var sygeligt eller overdrevent, men folks personlige holdning til porno er individuel, og han ville helst være foruden.


I hans tilfælde tjente den det formål at få den ”forbudte” onani overstået så hurtigt som muligt, men kunne vi få den skamfølelse væk, så han kunne lade fantasierne få frit løb, ville behovet for porno sikkert aftage betydeligt.


Han ville gerne undgå at føle sig ”utro”, så jeg foreslog at fantasier, hvori kæresten indgik, kunne være en start. Det kunne han godt acceptere.


Nu skulle han bare hjem og øve sig på at give sig selv lov. Han havde fået tilladelse til at onanere og bruge fantasien. Det varer nok ikke længe, inden han har vænnet sig til sin nye frihed, og jeg tror ikke, han får brug for flere samtaler.